Økonomien bag Økologien

Ja, titlen er fængende! Og det er budskabet også; for vi skal gøre op med økonomien bag økologien. Da jeg begyndte at skrive om økologi, var Økologi nærmest noget man kun købte, hvis man var tosset. Nu er det snart sagt normalt at købe økologiske produkter, og butikkerne har de sidste år offentliggjort strategier for deres økologiske salg og sortiment.

Dog er det bare stadig sådan at Økologi i mange tilfælde ikke er enkelt. Vil jeg gerne have et æble, skal jeg købe 12. Men hvor ofte får jeg spist alle æblerne i posen? Skal jeg bruge et løg, kan jeg godt købe konventionelt opdyrkede løg enkeltvis; men jeg skal købe 10 økologiske. Dem får jeg ofte heller ikke spist. De ligger og rådner i skålen mellem andre økologiske grøntsager. Sagen med økologi er jo, at det er mere naturlige produkter, og at de derfor ikke holder sig så længe.

Madspild er faktisk hvad man er tvunget ud i. Nærmest hver eneste gang jeg køber en pose med frugt eller grønt, smider jeg noget ud. Og det fylder også godt op i køleskabet. Man har ikke mulighed for at spise varieret, hvis man laver mad til 1 eller 2 personer på grund af pladsmangel i køleskabet eller fryseren.

Ville det ikke være nemt bare at sælge økologiske varer enkeltvist? En citron ad gangen, et æble, en gulerod, et løg og så videre? Der er selvfølgelig den hage ved det, at på nuværende tidspunkt, bliver de konventionelt dyrkede varer solgt stykvis. Og hvordan skal kasseekspedienten så kunne kende forskel på de økologiske og de konventionelle (og det er dog et dilemma for butikkerne så længe de økologiske varer koster mere end de konventionelle)?

Håber i hvert fald, der gøres noget ved dette i en nær fremtid. Indtil da, er der dømt madspild i stride strømme.

Reklamer

Hvad man ikke lærer om sig selv når man går ind i et seriøst forhold…

Aldrig mere single

Single i 4 år… Det har lært mig at jeg ikke vil leve uden en kæreste. Ingen at fortælle sine daglige små historier til, ingen at bygge en fælles historie med og ingen at glæde sig til fremtiden med.

Ændret status

Mens jeg stadig var single, skrev jeg en liste om hvad jeg ønskede en mand skulle være. Nu opdager jeg lidt efter lidt, at min dejlige kæreste (som jeg har kendt i snart ½ år) har en masse af de egenskaber jeg har ønsket.

Minderne banker på

Det er dejligt at være i et forhold, men jeg kan mærker at jeg har en masse utryghed og ængstelse indeni mig, som jeg pludselig skal forholde mig til. Jeg har en masse historie som bliver aktiveret jo nærmere min kæreste kommer på mig. På en måde føler jeg slet ikke min kæreste kender mig, Alice. Han ved godt hvor jeg arbejder og hvordan jeg forholder mig til mine kolleger; hvem mine venner er og at jeg spiser overvejende økologisk. Men Alice, som har set og oplevet en masse utrygge oplevelser kender han ikke. De begynder nu at dukke op og jeg kan ikke undgå andet end at tage stilling til dem.

Bevidsthed om udfordringerne

Tidligt fortalte jeg ham at jeg har haft nogle oplevelser hidtil i mit liv, som bidrog til min generelle utryghed. Jeg fortalte at jeg i udgangspunktet er utryg, og at tillid er noget, der skal bygges op. Detaljer har vi ikke været inde på, men han ved godt at jeg er ængstelig og arbejder med de minder.

Jeg arbejder på højtryk

For nyligt læste jeg en artikel der handlede om at hjernen fokuserer på det negative, og at det er noget vi er for-programmerede til. Det får mig til at tænke, at de negative oplevelser muligvis også er noget hjernen vender tilbage til, snarere end til de positive. Min hjerne tænker sjovt nok ikke meget på de positive oplevelser jeg har haft; og jeg har dog overvejende haft et rigtigt underholdende og oplevelsesrigt liv. I nogle tilfælde vender hjernen tilbage til positive minder, men så kombinerer den det lige med nogle negative minder, for at det hele ikke skal blive for lyserødt. Det påvirker i stor grad mit liv, og de seneste 5 års tid har jeg nærmet mig en bevidsthed om at jeg kan ændre det.

Fremtiden ser lysere ud

Ofte har jeg været fristet til et “quick fix” til at gøre det af med de udfordringer jeg har. Man kan opsøge en psykolog eller læse bøger om hvordan man lærer at elske sig selv (ja, og find selv på flere muligheder). Nu indser jeg, at det bare lader til at være en helt anden måde jeg skal lære på. En mere jordnær og mindre reaktionær måde. Det er min teori at jeg i min hverdag forsøger at skabe rare og trygge rammer, som kan bidrage til positive oplevelser, der kan udgøre en modvægt til mine tidligere negative oplevelser. At de handlinger jeg foretager mig, enkeltvist muligvis fremstår som uforståelige (jeg vil ikke komme op med eksempler), men tilsammen udgør et rum som for mig er et helle, og et sted jeg kan føle mig tryg.

Terapi i form af fred og kærlighed

De oplevelser jeg har, er i stor grad præget af ro og fred. Der er intet til at udrettet mirakler som med det virkelige liv som terapeut. Jeg stræber efter så mange positive oplevelser som muligt. Knus, kys, samtaler der udvikler og flere andre ting er blevet en stor del af min hverdag. Oplevelser, der skal ændre på min opfattelse af livet. Fra Knubs til Knus vil jeg næsten kalde det 😉

Sådan blev denne artikel til

I dag har jeg set 3 afsnit om O.J. Simpson og følte Nicole’s “smerte” ved at være i et forhold (hvis man må have lov at dramatisere lidt) helt på egen krop. Det fik mig til at mindes hvor mange overgreb jeg har set og selv været vidne til. Til sidst løb jeg mig en tur og kom hjem og ville skrive her på blog’en og var faktisk ret nedtrykt. Følte at mine tanker i begyndelsen af artiklen var negative og skammede mig (som jeg altid gør) lidt. Nu hvor jeg har skrevet artiklen, ser jeg anderledes på det. Jeg ser hvor flot hvor flot kroppen og psyken fungerer. Den forsøger at overleve og at undgå at spilde for meget tid på et liv plaget af tanker, der hæmmer mig. Den vil løse de udfordringer den ser og det gør den på en eller anden måde. Hvor føler jeg mig fri, nu hvor jeg ser at jeg er midt i en process, og jeg anerkender at handlinger jeg foretog mig pludselig giver mening 🙂

Døde økologer opløses hurtigere

Altså: kroppe til folk der overvejende spiser økologi, går hurtigere i forrådnelse når de dør. Det er min påstand efter noget der skete på mit arbejde.

Forleden deltog jeg i “kistekursus”, som er et kompetencegivende kursus til at håndtere dødssager. Vi havde besøg af en rar mand fra Begravelse Danmark, som fortalte, at lig forgår med forskellig hastighed alt afhængigt hvordan personen har levet; og blandt andet hvor meget medicin de har indtaget.

Der konkluderede jeg, at det i så fald måtte være folk der har indtaget en lille mængde medicin, der forgår hurtigst.

Jeg mener at sprøjtemidlerne man sprøjter konventionelt dyrkede varer med, i de fleste tilfælde kan sidestilles med medicin. Jeg mener derfor også at økologisk dyrkede varer ikke indeholder meget medicin.

Derfor tror jeg også at folk der spiser økologisk, forgår hurtigere.

Altså kommer jeg nok selv til at blive nedbrudt ret hurtigt 🙂

Kender du det med at føle at man ikke kan se skoven for bare træer?

Sådan har jeg det ofte i min liv; og lige nu mere sådan end nogensinde før.

Derfor er alle mine antenner ude og jeg tager tests og snakker om personlighedstyper med veninder, så jeg føler mig som en modellérvoks-figur 😀

Min kæreste og jeg skal til et foredrag i Enneagram hos Michael Groser, som skulle være god til at formidle forskelligheder mellem mennesker. Derfor tog jeg en test på hans hjemmeside og fandt mit “instinkt” og det er ret sjovt for jeg fik dette resultat:

Jeg har et “en-til-en” instinkt og man vil typisk høre mig sige:

”Du er aldrig hjemme! (og jeg savner at være tæt sammen med dig!)”

Hehe, Jeg føler helt sikkert at det rammer plet på mig. Det slog mig f.eks. i går på vej hjem til min kæreste, at jeg virkelig ville fortælle ham alle mulige ting og jeg ville være så tæt på ham som muligt. Og i morges vågnede jeg ved siden af min kæreste og savnede ham alligevel lidt 😀

Sikke en sjov test! Gad vide hvilken skov jeg befinder mig i…

2015 in review

The WordPress.com stats helper monkeys prepared a 2015 annual report for this blog.

Here’s an excerpt:

A San Francisco cable car holds 60 people. This blog was viewed about 960 times in 2015. If it were a cable car, it would take about 16 trips to carry that many people.

Click here to see the complete report.

Dansk økologi i USA

Tags

, ,

Godmorgen 🙂

lige hjemvendt fra USA er jeg glad for at læse at danske økologiske varer er værdsat på den anden side af Atlanten.

butikker som Whole Foods og Trader Joe’s kender og bruger jeg altid. Når jeg er i USA, men i denne artikel skrives der også om Dean and Deluca. Den må jeg undersøge næste gang:

artikel fra Økologisk Landsforening

Ser også at de skriver at det fynske bryggeri Ørbæk har sendt varer afsted til Californien.
Way to go!

 

image

Ændringer i program!

Den seneste tid har jeg kigget mig lidt omkring på andre blogs og samtidigt funderet over hvad jeg kan gøre for at gøre ØkoCentralen endnu mere “mig”.

Det er en process kan jeg mærke og det gør at jeg ikke kan levere et indlæg hver Torsdag for tiden. Derfor har jeg ændret banner og Du vil se ændringerne så snart de kommer til mig 😉

Tak fordi du læser med så langt. Husk at trykke “følg ØC”, så du får en mail, når jeg har nyt på hjertet.

 

Kh

Alice

Hvorfor Økologi?

Tags

, , , , , , , ,

Sidste uge postede jeg et link til en artikel der handler om at Økologisk opdrættede svin ikke mærker noget særligt til dyrevelfærd. Til sidst i artiklen er der en afstemning hvoraf det fremgår at danske forbrugere køber økologisk af hensyn til dyrevelfærd, snarere end hensyn til smag. Efter jeg selv havde afstemt tog jeg et screenshot for at vise dig hvad undersøgelsen viste:

Hvorfor køber du økologisk

 

Jeg synes resultatet er et udtryk for en romantisk forestilling om hvordan samfundet hænger sammen. I min tidligere artikel forklarer jeg at vi mennesker styrer jorden og lad mig bare gøre det tydeligt: jorden er indrettet af hensyn til homo sapiens’ liv. Som et eksempel på dette kan jeg trække eksemplet med en ko frem.

Dyrevelfærd som begreb

Hvad er dyrevelfærd? Hvis du mener at koen skal have det godt mens den lever, kan jeg informere dig om at konventionelle køer såvel som økologiske hele deres liv gøres drægtige for at deres yver skal være fyldt med mælk, som vi drikker. Er det at have det godt? Hvis du mener at en ko skal have et langt liv, altså hvis du går op i kvantitet, kan jeg fortælle dig at en konventionelt opdrættet ko lever i snit 5 år og en økologisk ko lidt over 5,5 år (de tal har jeg fundet på Landbrug og Fødevarer’s hjemmeside). Kan du gætte hvor lang tid en naturlig ko, der ikke bruges til malkekvæg lever? 25 år, siger den kilde jeg finder på en hjemmeside for en forening for dyrs rettigheder. Selv hvis en ko i naturen normalt bare blev 15 år, ville vi stadig frarøve dem 2/3 af livet. Er det dyrevelfærd?

Derfor Økologi!

Min holdning er at alle levende væsener og andre naturlige processer er underlagt den præmis at de skal gavne menneskers liv. Efter min mening er økologi godt fordi det er bedre for kroppen at indtage færre unaturlige tilsætningsstoffer. En konventionel ko kan sprøjtes fuld af antibiotika og når vi spiser den, går det lige i vores krop. Det synes jeg er en frastødende tanke. Økologiske køer er underlagt en anden lovgivning og derfor skal du vælge økologi.

sammen kan vi gøre Danmark til et bedre sted at være. Hvis du har spørgsmål eller har du feedback som jeg kan bruge til at forbedre siden med, er jeg glad for at høre det. Du kan enten kommentere på indlægget, sende mig en mail på riisom@gmail.com, ringe mig på 31166524, sende SMS eller skrive til mig påfacebook.

Vi ses igen næste Torsdag kl. 19.30 her på bloggen!
Med økologisk Hilsen Alice

Indlæg indstillet på grund af sygdom

http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/chok-rapport-afsloerer-oeko-landmaend-saa-syge-er-dans-oeko-grise/5592468

 

Stem på Økologien!

Tags

, , , , , , , , ,

Så er der udskrevet valg i Danmark! Det bliver spændende at se om det får nogle konsekvenser for økologien. Hvis vi antager at der bare er to mulige konsekvenser af valget -nemlig at enten bliver Lars Løkke statsminister, eller også beholder vi Helle Thorning-Schmidt- så ser jeg følgende scenarier:

Lars Løkke: en kort googling giver mig indtrykket at Løkke ikke går meget ind for økologi. Der kommer hits op med overskriften: “Lars har lagt løkken om økologien”, “Lars Løkke nedtoner økologi” og så videre. Mit indtryk er at heller ikke Søren Pape, Anders Samuelsen eller Kristian Thulesen-Dahl går ind for økologi. Jeg har aldrig hørt dem udtale sig i den forbindelse i hvert fald. Også en borgerlig regering vil skulle forholde sig til EU og de vil formodentlig være mere villige til at lade EU afskaffe det røde Ø-mærke.

Helle Thorning-Schmidt: Hvis den siddende regering bliver siddende, kan jeg ikke se at Dan Jørgensen ikke skulle fortsætte som fødevareminister. Både HTS & DJ er kyndige når det kommer til EU lovgivning og jeg tror at Dan Jørgensen vil kunne give Danmark et grønnere aftryk og bedre vilkår for økologien.

Hvis en borgerlig regering dog alligevel skulle kunne gøre noget for økologien, så er det fordi jeg ved de lægger stor vægt på Danmarks konkurrenceevne. Og økologien er en stor konkurrence-faktor og noget som vi ville kunne tjene stpre penge på, hvis vi udvikler det.

Til dig, der læser dette: godt valg og tak fordi du læste med 🙂

sammen kan vi gøre Danmark til et bedre sted at være. Hvis du har spørgsmål eller har du feedback som jeg kan bruge til at forbedre siden med, er jeg glad for at høre det. Du kan enten kommentere på indlægget, sende mig en mail på riisom@gmail.com, ringe mig på 31166524, sende SMS eller skrive til mig påfacebook.

Vi ses igen næste Torsdag kl. 19.30 her på bloggen!
Med økologisk Hilsen Alice