Nogle gange har man bare behov for at læne sig tilbage og se YouTube video’s. Derfor er denne uges indlæg til dig en lille video om økologi. Den handler blandt andet om at alle økologiske køer skal på græs. Det synes jeg giver god mening og det har altid været min opfattelse at køer lever deres liv på en mark eller eng og spiser græs og blomster.
Køerne i denne video er økologiske og ser ud til at have det, som jeg altid har forestillet mig:
Udover den video, vil jeg kort gøre status på ØkoCentralen nu hvor 3 måneder er passeret.
Vi har rundet 1000 læsere og er i skrivende stund oppe på 1090. Det gør mig super glad 🙂 Tak til dig, der læser med. Håber du bliver klogere af mine indlæg og du ved, at du er meget velkommen til at komme med forslag eller kommentarer som kan gøre ØkoCentralen bedre.
Anden gode nyhed er at jeg lander godt på google søgninger. Googl’er man for eksempel “økocentralen” eller “alice + økologi” linkes der til ØkoCentralen. Indtil nu har jeg ikke gjort mig tanker om det, men fremover vil jeg fokusere mere på det.
Sidste opdatering for i dag er at for et par dage siden blev jeg kontaktet af en bekendt og skulle udtale mig om økologi i forbindelse med et nyt produkt. Det føles godt at vide at jeg allerede efter 3 måneder bliver betragtet som en kilde til viden i økologiens verden. Min viden vokser hele tiden, og jeg føler mig hver dag klogere på økologisk fakta. Men som med så meget andet viden, mærker jeg for hver gang jeg lærer noget nyt, at der er meget jeg endnu ikke ved om økologi. Derfor var det skønt at føle at jeg kunne videregive synspunkter, som kunne hjælpe et andet sted uden at skulle anstrenge mig.
Tak fordi du læste med! Husk at like og dele opslaget med dem du kender, så vi sammen kan gøre Danmark til et bedre sted at være. Hvis du har spørgsmål eller har du feedback som jeg kan bruge til at forbedre siden med, er jeg glad for at høre det. Du kan enten kommentere på indlægget, sende mig en mail på riisom@gmail.com, ringe mig på 31166524, sende SMS eller skrive til mig på facebook.
Vi ses igen næste Torsdag kl. 19.30 her på bloggen!
Med økologisk Hilsen Alice
I dag vil jeg præsentere dig for en anden økologi-entusiast, hvis projekt jeg beundrer meget og derfor har lyst til at introducere. Hun hedder Regitze og ejer af sin egen virksomhed River & Raven, som er en online shop der sælger bæredygtigt tøj. Første gang jeg mødte Regitze var inde i hendes show-room i Strandgade, hvor jeg ville se på kvaliteten af de bambus t-shirts, jeg havde udset mig i online-shoppen.
Frisk som jeg er, spurgte jeg Regitze om ikke jeg måtte have lov at interview’e hende til ØkoCentralen på ægte dameblads-maner, og det sagde hun heldigvis ja til! Så nu kan du “møde” en vaskeægte økologi-entusiast, som jeg har stillet 5 spørgsmål:
1. Hvad fik dig til at vælge økologi som levevej? Min første flirt med økologi var på madfronten. Jeg er en stor mad-nyder og det syntes ligesom ret logisk at spise gift-frit mad, da jeg først blev opmærksom på at økologien eksisterede som et alternativ til det konventionelle.
Et par år senere (1999) blev jeg gravid med min søn, og så tog jeg ordentligt fat på det dér økologi. Jeg var måske hvad nogen ville definere som lettere fanatisk og alt hvad min søn var i nærheden af var økologisk.
På det tidspunkt var økologien ikke særlig udbredt i de almindelige supermarkeder og man kunne godt regne med at slippe 35 kr. for en runken peberfrugt i helsekosten.
Af samme årsag blev jeg ret så opmærksom på årstidernes skiften og meningen med at spise sæsonens frugt og grønt.
På et tidspunkt begyndte jeg at undre mig over, at der ikke fantes noget så basalt som økologiske voksen T-shirts og trusser, når nu der var i babystørrelse.
Eller, det gjorde der, men det lignede jo noget fra et overskudslager, og jeg følte mig ikke ligefrem fristet.
Først nogle år senere bliver jeg, i forbindelse med mit arbejde som stylist, opmærksom på et brand der hedder The Baand.
De laver de bedste T shirts af super økologisk kvalitet og dér begynder visionen om, at skabe et koncept med rene produkter der lever op til mine egene design krav, at tage form.
2. Jeg er helt enig med dig. Der er god grund til at spise gift-fri mad, når det nu er en mulighed. The Baand laver rigtigt gode t-shirts. Jeg har selv købt denne i din online-shop:
for et års tid siden og den er virkelig skøn at have på. Den holder også facon vask efter vask, så jeg får også en følelse af at den er bæredygtig.
Din søn må jo være teenager nu, hvad mener han om økologi?
Desværre er der ikke rigtig noget udvalg af økologisk tøj til teenagere. Og selvom han er vokset op med økologi og bæredygtighed som et naturligt første valg, er han lige nu i en alder hvor brandværdier tæller stærkest. Og der er åbenbart ingen af de seje skaterbrands der har fået den glimrende idé at producere økologisk.
3. Det må vi gøre noget ved! Spørgsmålet er bare hvad der kan gøres. Hvad tror du afholder producenterne fra at omlægge til økologi?
Det kan jeg simpelthen ikke svare fyldestgørrende på. Set udefra virker det jo som idioti ikke at producere bæredygtigt og jeg kan ikke forestille mig en gyldig grund til ikke at vælge det.
-standardsvaret er at det er besværligt og ressourcekrævende.
4. Da vi skrev indledningsvis om mærkning og “labelizing”, fortalte du at nogle af de mærker du sælger ikke er økologiske, men “bare” bæredygtige. Kan du forklare hvorfor?
Der er mange måder at tænke bæredygtighed på. Det at en T Shirt er lavet af økologisk bomuld er ikke nødvendigvis det mest bæredygtige. Man kan også diskutere om det er god kvalitet så den holder i lang tid, eller man kan diskutere om bomuld overhovedet er bæredygtigt, da det kræver tonsvis af vand at producere det.
Bæredygtighed er komplekst.
For producenterne er der fx. dyrkning, produktion, kemi, vandforbrug, transport og emballage at forholde sig til.
Hvis man forestiller sig at producenterne har produceret så bæredygtigt som muligt i alle led, kan man yderligere tage stilling, som forbruger, til om produktet er lavet i en kvalitet der holder og om det er en style man vil bruge i mange sæsoner.
Og så kan man behandle sit tøj med omhu så det også holder længere. Vask det ved 30 grader, pletrens når du kan nøjes med det, og hæng dit uld til luftning.
Hos River and Raven har jeg valgt at forhandle mærker hvor jeg har et personligt tillidsforhold til de mennesker der står bag mærkerne. De skal kunne møde mine kristiske spørgsmål til deres produktion med en iver og engagement, der fortæller mig at de vitterligt har en vision om bæredygtighed.
Bæredygtighed er et fælles projekt for fremtiden og vi må løfte i flok og tage alle de baby skridt vi kan i den rigtige retning.
Fra producent til forbruger.
5. Tak for dine gode svar og fordi du med din shop er med til at sprede økologi. Det er fedt at det ikke længere bare er hippie-generationen, som tænker i økologi, men at der også findes trendy økologisk tøj! Mit sidste spørgsmål har med læserne på bloggen at gøre: Hvis du skal give et godt råd til at købe økologisk tøj, hvad skulle det så være? Mit råd må blive generelt, og med udgangspunkt i min erfaring som stylist gennem mange år:
Jeg synes det er vigtigt, at vi er realistiske med en snert af idealisme.
Vores daglige forbrug har naturligvis konsekvenser.
Vi sætter vores aftryk og det er svært at komme uden om.
Jeg synes derfor, at det vigtigste i forhold til vores forbrug af mode og livsstilsprodukter, er at forbruge bevidst.
På River and Raven har jeg håndplukket produkter, der ikke bare er bæredygtigt produceret, men som også er “slow fashion”.
Det er styles der holder mange sæsoner, fordi de er baseret på stil og ikke på tendenser.
Mange af produkterne er også i den dyre ende, fordi de er lavet af kostbare materialer som cashmere og silke, men det betyder også at man forbruger dem med omtanke, passer bedre på dem og har en helt anden følelse ved at have dem på.
-jeg er i tårer når mine ting er brugt helt op og jeg er NØDT til at skifte dem ud.
Klæder skaber folk, og det giver dig en anden form for autentisitet og styrke, når du har opbygget din garderobe ud fra materialer, farver og en personlig stil der klæder dig, frem for modens skiftende tendenser.
Tendenserne er historier der skal plukkes det bedste fra og leges med hver sæson, de skal ikke adopteres som et kostume.
Det er det jeg lægger vægt på, både når jeg indkøber til River and Raven og når jeg arbejder som stylist for bla. magasiner som Elle eller klæder én af mine musikere på.
Økologisk er trendy! Når du skal købe julegaver, så kan du tænke over at give dem du holder af nogle gaver, som er gode for dem der skal have dem på og for naturen. Regitze foreslår for eksempel dette tørklæde og hun skriver sådan her om det: “Tørklæde i silke og cashmere fra italienske Faliero Sarti. Materialerne er udsøgte og farven gør det super anvendeligt. Jeg har haft mit i 5-6 år og det har fulgt mig i tykt og tyndt. Nu er det simpelthen slidt op og det er med en tåre i øjet at jeg må skifte det ud.” Pris: 2.625,- DKK.
Tak fordi du læste og kiggede med! Husk at like og dele opslaget med dem du kender, så vi sammen kan gøre Danmark til et bedre sted at være. Hvis du har spørgsmål er du som altid velkommen og har du feedback som jeg kan bruge til at forbedre siden med, er jeg glad for at høre det.
Vi ses igen næste Torsdag kl. 19.30 her på bloggen!
Med økologisk Hilsen Alice
Siden Tirsdag har der kørt historier i medierne om dilemmaet omkring økologimærkning.
Det er her du får glæde af ØkoCentralen!
Hvad er dilemmaet?
Dilemmaet er at danske producenter skal leve op til de skrappe danske krav og udenlandske producenter skal leve op til de mere lempelige krav i deres eget land. Fordi vi er med i EU, er vi tvunget til at tillade produkter, som i deres eget land er økologimærkede, til at få vores Ø-mærke uden at de lever op til vores skrappe krav.
Komliceret?
I know! Samarbejdet med EU bliver hele tiden stærkere. Jeg vil kalde det for en symbiose hvor Europa er værten og Danmark er symbionten. Når disse to enheder “muterer” vil der altid være fordele og ulemper. Ulempen i dette tilfælde er, at vores fine danske honning i flere tilfælde er bedre kvalitet end den udenlandske. Den danske honning får desværre ikke Ø-mærket, mens den udenlandske honning får Ø-mærket og dermed en fordel marketing-mæssigt. Det er en ulempe, og det er unfair.
Det danske røde Ø-mærke
For de forbrugere der stiller større krav til deres varer har man designet det danske Ø-mærke, som vi kender. Det skal signalere at der er skrappe krav til denne vare. Du ved fra min tidligere artikel hvad økologi vil sige.
EU’s grønne økologimærke
Du kender det sikkert fra de varer du køber. Jeg har lige selv tjekket og det viser sig at findes overalt på mine varer. Det kaldes også for “det grønne blad” og der er forskellige grader af mærkning afhængigt af varens tilhørsforhold.
Hvordan finder du de bedste varer?
Når du skal vide om en vare skal leve op til danske skrappe krav eller til deres egne mere lempelige krav, så skal du se efter om der på varen udover det røde Ø-mærke og findes EU’s økologimærke. Varen du står med i hånden, kommer fra Danmark, hvis du KUN ser det røde Ø-mærke på den ELLER hvis du ser det røde Ø-mærke OG angivelsen “Dansk jordbrug”.
Jeg kiggede lige efter i mit køkken og fandt 3 eksempler:
På osten ser du KUN det røde Ø-mærke, så der ved du at varen har levet op til de skrappe danske krav.
Her på fløden ser du BÅDE det røde Ø-mærke OG det grønne blad med en angivekse af at produktet svarer til de danske skrappe krav.
Honningen til højre har både det røde Ø-mærke og EU’s økologimærke der ikke angiver Danmark, hvilket vil sige at den ikke kommer fra Danmark og derfor ikke lever op til kravene som vi kender for økologi.
Ø-mærket i fremtiden
Jeg spår at vores røde Ø-mærke på sigt afskaffes. Både fordi EU sidste år allerede lagde op til at vi forskelsbehandler varer ved at holde fast i vores eget mærke og fordi EU’s formål er fælles regler.
Vores fødevareminister Dan Jørgensen besvarer i dette indlæg et spørgsmål om EU’s kritik af den danske konkurrenceforvridning.
Konklusion:
Min opfordring til dig der vil leve godt: gå efter det røde Ø-mærke OG hvis det grønne blad findes, skal det have angivelsen: Danmark. Så lever du godt!
Tak fordi du læste med! Husk at like og dele opslaget med dem du kender, så vi sammen kan gøre Danmark til et bedre sted at være. Hvis du har spørgsmål er du som altid velkommen og har du feedback som jeg kan bruge til at forbedre siden med, vil jeg sætte pris på at høre det.
Vi ses igen næste Torsdag kl. 19.30 her på bloggen!
Siden 27/7 da jeg postede første indlæg på ØkoCentralen har mine venner og bekendte være søde at komme med rigtigt meget feedback. Det er dejligt og jeg vil gerne have endnu mere. Her i begyndelsen har jeg tænkt at det nok er lidt svært som læser at give feedback, fordi I ikke kender mig og måske også lige skal danne en mening om ØkoCentralen. Derfor har jeg bestemt mig for at køre nogle afstemninger om simple emner. I dag har jeg valgt at spørge om længden af artiklerne er passende. Man skal ikke have en profil på wordpress for at deltage i afstemningen, så værsgo at stem!
Fordi jeg vil have billigere økologi! Min livsfilosofi er: folk vil altid det bedste, men nogengange ved de ikke hvad det bedste er, og så skal jeg da nok hjælpe dem til at forstå hvad der er bedst!
Forleden var der en af mine veninde der sagde til mig: når der er et informations-hul, fylder man hullet ud med negative påstande. Det er helt sikkert derfor økologi ikke er mere populært. Det tror jeg fordi når man remser op hvilke fordele der er ved økologi, så er det svært at forstå at ikke flere spiser økologisk. Så der må mangle meget information om økologi.
Derfor sidder du lige nu og læser en tekst der handler om at Danmark trænger til oplysning om økologi.
Derudover tror jeg på “Teorien om udbud og efterspørgsel” som går ud på at: “jo mere der købes, desto mere vil der produceres” og så vil der komme flere varer og så vil der købes mere og så vil prisen falde.
Fordi jeg har læst at blogindlæg med mange grafer og billeder læses og deles mere, så får Du lige noget du kan imponere dine peers med OG hjælpe mig samtidigt:
For at jeg selv skal kunne fortsætte med at købe økologi, men til billigere pris, vil jeg gerne at Du, jeg og alle de andre borgere her i landet, køber økologisk så vi kan øge efterspørgslen på mængden af økologiske varer. Desuden vil jeg gerne at alle landmænd her i landet begynder at producere økologisk, så vi får et større udbud. Og når efterspørgslen øges, så vil der være flere der fristes til at producere. Dermed vil der blive større konkurrence om at sælge produkter og priserne vil så falde. Når man producerer mere, vil man få stordrifstfordele. Stordriftsfordele påvirker også priserne i en købevenlig retning.
Det vil i grafisk form se ud som herunder: mængden øges og dermed falder prisen:
Fra mine venner og kolleger ved jeg at man som dansker ville vælge økologisk fremfor konventionelt producerede varer hvis prisen er ens.
Altså den korte version: ØkoCentralen skal skabe bedre viden for alle om økologi. Den skal være et overflødighedshorn af viden om hvad økologi er og svare på de spørgsmål du måtte have om økologi.
Tak fordi du læste med! Husk at like og dele opslaget med dem du kender, så vi sammen kan gøre Danmark til et bedre sted at være. Hvis du har spørgsmål er du som altid velkommen og har du feedback som jeg kan bruge til at forbedre siden med, vil jeg sætte pris på at høre det.
Vi ses igen næste Torsdag kl. 19.30 her på bloggen!
Ved at vælge økologisk får du visse fordele. Økologi versus konventionelt producerede varer er en kompleks diskussion, men der er visse åbenlyse fordele, som jeg synes du skal tænke på i din hverdag.
Følgende 3 fakta understreger hvorfor økologi er bedst:
Økologi er naturligt fordi der bruges færre sprøjtemidler til at dyrke, færre tilsætningsstoffer til at forarbejde og udvalget af varer følger mere årets gang. Det at økologi er naturligt betyder at produktet følger en naturlig process. Naturlige processer behøver færre sprøjtemidler og tilsætningsstoffer for at fungere. Sprøjtemidler og tilsætningsstoffer kalder vi for letlæselighedens skyld fremover kemikalier.
Økologi belaster mindre fordi der bruges færre kemikalier på marken og fabrikken. Vi påvirker mindre grundvandet som vi alle er afhængige af, vi behøver ikke pakke os ind i dragter for at dyrke det vi senere skal spise og vi ødelægger mindre de forskellige naturlige cyklusser, som naturligt findes rundt omkring os i hverdagen.
Økologi smager bedre som min nabo, Alfred, i går fortalte mig. Han er begyndt at arbejde på grønttorvet og har nu derfor bedre mulighed for at spise økologisk. Og de kan nu “inde ved siden af” konstatere at det smager meget bedre. Alfred fortalte mig at han har fundet ud af hvorfor: Naturen har årstider som begunstiger forskellige produkter til hver sin tid. Visse processer kræver meget lys og vokser derfor bedre om sommeren. Visse processer kræver mere vand og vokser derfor bedre når det regner. Økologi benytter sig af disse naturlige processer og derfor smager økologi bedre.
Hvad kan du så konkludere ud af det? Ved at vælge økologi, får du et bedre liv. Det at vælge økologi når du handler er lidt det samme som at stemme når der er valg. Din enestående handling er ikke den der pludselig ændrer noget. Men det at du vælger økologi, kan måske få en anden til at gøre det samme. Så gør det samme som os og støt økologi!
Tak fordi du læste og kiggede med! Husk at like og dele opslaget med dem du kender, så vi sammen kan gøre Danmark til et bedre sted at være. Hvis du har spørgsmål er du som altid velkommen og har du feedback som jeg kan bruge til at forbedre siden med, er jeg glad for at høre det.
Vi ses igen næste Torsdag kl. 19.30 her på bloggen!
Wow jeg er stolt! Den 27. September havde ØkoCentralen eksisteret i 2 måneder.
De 723 “views” der har været siden mit første indlæg er f.eks. en firetusindstyvendedel af hvad Masha Vang har om måneden på sin personlige hjemmeside. Det så jeg lige forleden i min yndlingsserie “Kender du Typen” på DR1.
Så jeg har altså med andre ord mange læsere. Jeg er bare stolt!