Tags

, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Ved at vælge økologisk får du visse fordele. Økologi versus konventionelt producerede varer er en kompleks diskussion, men der er visse åbenlyse fordele, som jeg synes du skal tænke på i din hverdag.

Vælg økologi og du vil automatisk: indtage færre unødvendige antibiotika, slippe for selv at tjekke hvad der befinder sig af unødvendige tilsætningsstoffer i dine varer og få bedre smag frem i den mad du tilbereder til dig og din familie.

Følgende 3 fakta understreger hvorfor økologi er bedst:

  1. Økologi er naturligt fordi der bruges færre sprøjtemidler til at dyrke, færre tilsætningsstoffer til at forarbejde og udvalget af varer følger mere årets gang. Det at økologi er naturligt betyder at produktet følger en naturlig process. Naturlige processer behøver færre sprøjtemidler og tilsætningsstoffer for at fungere. Sprøjtemidler og tilsætningsstoffer kalder vi for letlæselighedens skyld fremover kemikalier.
  2. Økologi belaster mindre fordi der bruges færre kemikalier på marken og fabrikken. Vi påvirker mindre grundvandet som vi alle er afhængige af, vi behøver ikke pakke os ind i dragter for at dyrke det vi senere skal spise og vi ødelægger mindre de forskellige naturlige cyklusser, som naturligt findes rundt omkring os i hverdagen.
  3. Økologi smager bedre som min nabo, Alfred, i går fortalte mig. Han er begyndt at arbejde på grønttorvet og har nu derfor bedre mulighed for at spise økologisk. Og de kan nu “inde ved siden af” konstatere at det smager meget bedre. Alfred fortalte mig at han har fundet ud af hvorfor: Naturen har årstider som begunstiger forskellige produkter til hver sin tid. Visse processer kræver meget lys og vokser derfor bedre om sommeren. Visse processer kræver mere vand og vokser derfor bedre når det regner. Økologi benytter sig af disse naturlige processer og derfor smager økologi bedre.

Hvad kan du så konkludere ud af det? Ved at vælge økologi, får du et bedre liv. Det at vælge økologi når du handler er lidt det samme som at stemme når der er valg. Din enestående handling er ikke den der pludselig ændrer noget. Men det at du vælger økologi, kan måske få en anden til at gøre det samme. Så gør det samme som os og støt økologi!

Tak fordi du læste og kiggede med! Husk at like og dele opslaget med dem du kender, så vi sammen kan gøre Danmark til et bedre sted at være. Hvis du har spørgsmål er du som altid velkommen og har du feedback som jeg kan bruge til at forbedre siden med, er jeg glad for at høre det.

Vi ses igen næste Torsdag kl. 19.30 her på bloggen!

Med økologisk Hilsen Alice

Reklamer