Tags

, , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Min ambition byder mig at skrive om omlægning til økologisk landbrug. Jeg vidste godt at jeg skulle blive udfordret, for jeg ikke kender til landbrug. Som barn og teenager har jeg selvfølgelig besøgt en bondegård et par gange. Men ikke for at finde ud af hvordan landbrug hænger sammen. Det var mere hyggelige aktiviteter som leg i halmballerne og lade kalvene slikke min hånd og holde en grisling. Der er sikkert facts og detaljer, jeg ikke kender dybden af og nok heller ikke kommer til efter dette indlæg. Men det skal ikke afholde mig fra at forsøge at finde ud af hvilke udfordringer man som landmand kan opleve i omlægningen økologi. Jeg tænker at det vigtigste spørgsmål man som landmand må have er:

Hvor lang tid tager det, fra jeg lægger om til jeg kan tjene penge på mine økologiske varer?

Så vidt jeg kan læse mig til kommer svaret an på om du har dyr eller afgrøder i dit landbrug. Meget af den fakta jeg henviser til i dette indlæg har jeg far Landbrug & Fødevarer, som har gjort en beskrivelse af hvad der kræves.

omlægning til økologi jvf LF

Hvis du er landmand og vil “omlægge” dit konventionelle landbrug til økologisk, kan du dog også få lov at sælge dine dyr som økologiske når de har gennemgået en “omlægningsperiode”.omlægningsperioder folder narturerhvervsstyrelsen

Hvad er en omlægningsperiode?

Det er tidsrummet mellem den dato du har indberettet til Naturerhvervsstyrelsen som “omlægningsdato”, til den dato hvor du kan sælge dyret økologisk.

Mister man penge i omlægningsperioden?

Det kan man gøre ja. Du kan søge tilskudsordninger hos Naturerhvervsstyrelsen, til at hjælpe dig i overgangsfasen. Ifølge en artikel fra 14. Oktober på styrelsens hjemmeside, har landmænd tilsammen i år 2014 søgt for 215 mio. kroner og puljen indeholder 229 mio. kr, hvilket betyder at alle der har søgt, modtager støtte.

Er der ulemper ved at skifte til økologisk landbrug?

Det første jeg tænker på efter at have læst om økologisk landbrug’s udfordringerer, er at man skal ændre sine rutiner. Jeg har for eksempel læst mig til at man som økologisk landmand skal være meget opmærksom op til fødslen af en kalv. Kalven er afhængig af råmælk for at overleve indenfor den første halve time efter fødslen og skal finde moderens yver umiddelbart. Økologiske køer skal være på græs 6 timer dagligt i 150 dage mellem 15. April og 1. November, og bliver en kalv født udendørs så er der en risiko for at den ikke kommer til yveret. En løsning kan være at holde koen inde når hun skal føde. Det kan jeg forestille mig kræver nogle rutine ændringer af landmanden og der findes helt sikkert flere eksempler.

Konklusion

Det meste af det jeg har beskrevet her i indlægget har jeg fundet på Landbrug og Fødevare’s hjemme side i DENNE artikel, hvor der også findes en vejledning i PDF format på omkring 170 sider til hvordan du som landmand skal forholde sig.

Der er meget læsning om hvordan man omlægger sin produktion, men det der egentlig tæller er jo hvordan det foregår i praksis og om det er enkelt at gennemføre, og hvilke fordele og ulemper der er ved at omlægge. Derfor har jeg i planerne at jeg skal besøge et økologisk landbrug og gøre en reportage, så man kan se med ØkoCentralens øjne, hvad der virkelig foregår. Mens jeg skriver dette indlæg, går det op for mig at jeg muligvis ville få meget ud af at besøge et konventionelt landbrug også. Hvis nogen af Jer kender et konventionelt landbrug, som ikke har noget imod at åbne dørene for en fotoreportage og et interview på en halvanden times tid, så bare sig til!

Tak fordi du læste med! Husk at like og dele opslaget med dem du kender, så vi sammen kan gøre Danmark til et bedre sted at være. Hvis du har spørgsmål eller har du feedback som jeg kan bruge til at forbedre siden med, er jeg glad for at høre det. Du kan enten kommentere på indlægget, sende mig en mail på riisom@gmail.com, ringe mig på 31166524, sende SMS eller skrive til mig på facebook.

Vi ses igen næste Torsdag kl. 19.30 her på bloggen!
Med økologisk Hilsen Alice

Advertisements