Tags

, , , ,

Forleden talte jeg med en kollega om kvaliteten af fødevarer. Det virker som om vi igennem flere år har fokuseret på kvantitet i stedet for kvalitet og på statussymboler snarere end de lidt mere skjulte værdier. Økologien har haft ringe kår og man har ofte kunnet føle sig alene med prioriteringen af kvalitet fremfor kvantitet.

Den seneste tid har jeg med glæde set hvordan økologiske mærker er gået hen og blevet almindelige og også foretrækkes af “ikke-fodformede” danskere. Det gør selvfølgelig livet enklere for os øko-entusiaster fordi man bedre kan føle at man flyder med strømmen og man hører andre omkring sig give udtryk for samme meninger som én selv.

Mit ønske for år 2015 er at begrebet økologi udvikler sig. Det skal blive mere altomfavnende og mere kendt. Du skal forstå det på den måde at vores verden ændrer sig, og vores land ændrer sig og der skal økologien følge med. Senest havde vi en ny type virksomhed i Præstø som egentlig kun handler med 100% certificeret økologiske produkter, men ikke kan godkendes som 100% økologisk. Det har sin naturlige forklaring og det er: virksomheden er af en type vi ikke før har set og vi har derfor ikke midlerne til at bedømme den på dens præmisser, men bedømmer den ud fra eksisterende præmisser.

 

Økologien skal blive en størrelse der fremmer gode initiativer og gør plads til entrepreneurer. Måden vi opfatter økologi på skal udvides og vi skal hele tiden støtte op om de gode initiativer der tages.

Med andre ord venter der økologien en stor udfordring: at få flere danskere til at tænke over og VIRKELIG værdsætte det vi forbruger. Få danskerne til at forstå hvad økologi er og acceptere økologi som en standard der stiller krav til vores liv og som bakker op om det bedre valg.

Sammen kan vi gøre Danmark til et bedre sted at være. Hvis du har spørgsmål eller har du feedback som jeg kan bruge til at forbedre siden med, er jeg glad for at høre det. Du kan enten kommentere på indlægget, sende mig en mail på riisom@gmail.com, ringe mig på 31166524, sende SMS eller skrive til mig på facebook.

Vi ses igen næste Torsdag kl. 19.30 her på bloggen!
Med økologisk Hilsen Alice

Advertisements