Tags

, , , , , ,

Kan du huske ham? Kurt fra DR’s udmærkede dokumentar hvor Thomas Breinholt lokker ham med ud på en udflugt i det danske land. De skal ud og med egne øjne se forskellen på konventionelle og økologiske varer.

Til at begynde med er Kurt det jeg vil kalde uvidende. Han besøger en burhønse-farm, hvor hønsene er utroligt afpillede og deres kam hænger og ikke er rigtigt rød som jeg kender det fra de høns jeg har kendt i mit liv.

Kurt ser på disse høns og mener umiddelbart ikke der er noget i vejen med synet. Dog bliver det hurtigt tydeligt at hans mening ændrer sig, ved synet af de økologiske høner, der flintrer rundt og pirker i jorden.

Der går alt i i alt ikke længe før han trækker i land med sin holdning om at “økologi er en fidus i en hornlygte”.

Med glæde kan man til slut konstatere at Kurt faktisk helt har skiftet hold og ytrer ønske om i fremtiden at tage ekstra op ad lommen i supermarkedet når der skal købes varer.

Det alene gør mig glad, for jeg tror der findes en del som Kurt. Og det at han kan omvendes, gør mig forhåbningsfuld om at du også kan ændre din mening. Og jeg tror at videoen ovenover kan være med til det.

Opdatering på dokumentaren

Siden 11. September 2012, da Fedt, Fup & Flæskesteg havde premiere, er der sket fremskridt. Blandet andet er der konkrete planer for at kastrering af grise skal ophøre i 2018. Det skrev Foodculture.dk i en artikel i Marts sidste år. Dilemmaet går på at ingen kastration kan betyde urinlugt i svinekøddet og at kastrere grisene er ud fra et etisk perspektiv ikke i orden.

kastrering orneEt andet emne, der tages op i dokumentaren, handler om at der aflives raske kalve hver dag fordi de hverken giver mælk, føder nye køer eller kan bruges til spisekød. I visse tilfælde beholdes kalvene og bruges til kalvekød, men det er kostbart i salg.

aflivning kalvI dag aflives 30.000 kalve årligt i Danmark fordi de ikke kan bruges i vores produktion. Det er ærgerligt og jeg håber tallet kan komme ned fordi vi forbrugere går med til at betale mere for dyrevelfærd når vi handler.

Hermed min opfordring til at købe og spise økologisk!

Tak fordi du læste med, håber du blev klogere og at du kommenterer på indlægget, eller sender mig en mail på riisom@gmail.com hvis du har spørgsmål. Du kan selvfølgelig også ringe mig på 31166524, sende SMS eller skrive til mig på facebook.

Vi ses igen næste Torsdag kl. 19.30 her på bloggen!
Med økologisk Hilsen Alice

Advertisements