Tags

, , , , , , , , , ,

I slutningen af Januar i år fik jeg en email fra Josefin. Hun havde hørt om mig via min tidligere mentor Dorthe og hun præsenterede sig og skrev blandt andet: “Jeg har været inde og kigge lidt på din blog og på din facebook side og jeg kan se at du også gerne vil oplyse folk om økologi og hjælpe dem med at vælge det bedste af det bedste:)”

Josefin og Jeff har i August sidste år (det vil altså sige ganske kort tid efter ØkoCentralen’s lancering) opstartet Moodvibes, som er en virksomhed, der sælger tøj ud fra et bæredygtigt perspektiv.

moodvibes FP

Interviewet der kom ud af det kan du læse her:

1. Hvad er bæredygtighed for dig?

Bæredygtighed er for mig at give med hjertet. Det handler om at give til andre og til vores planet. Ikke fordi man forventer at få noget igen, men fordi det føles godt at give med hjertet. Jeg synes også det er vigtigt at vi rydder op efter os selv og betaler en fair pris for folks hårde arbejde. Med MOODVIBES ønsker vi at sprede godt humør på alle mulige måder. Derfor er det også vigtigt at selve produktet har spredt gode vibrationer helt fra start. Det er grunden til at vi har valgt at MOODVIBES skal være 100 % organisk og
fair-trade.

Instagram: @moodvibes
moodvibes FB

2. Jeres budskab er at sprede en masse glæde med Jeres tøj. Det er slogans som: “Be the change you wish in the world”, “everything is possible” & “attitude of gratitude”. Det slår mig dog at det er sort og hvid modsat f.eks. farver og det er et meget simpelt snit t-shirt’sne har. Hvem er Jeres målgruppe?

Vores design er simpelt og vi har valgt sort og hvid frem for farver. Tanken er at man skal kunne bruge vores T-shirts til alle lejligheder og alle outfits. Jeans og hoodie eller et par stiletter og en blazer. Elegant, afslappet, flippet eller cool, det er op til dig. En anden grund er at budskabet skal stå skarpt, sort på hvidt/hvidt på sort uden for mange distraktioner i form af farver og krummelurer. Man skal lægge mærke til hvad der står. Vores T-shirts er for alle og de kan sættes sammen med alt. Derfor er vores målgruppe bred. Vi vil gerne sprede godt humør til alle og vores design er med vilje simpelt og stilrent.

3. Du skriver at du er ansigtet udadtil og Jeff mere er bag kulissen. Hvad er Jeres opgavefordeling? Kan i leve af det? Og hvor lang tid bruger i på det?

Vi fordeler arbejdet således at vi laver det vi er bedst til. Jeff står for regnskab og MV josefinhjemmeside. Han er meget teknisk og systematisk, så det falder helt naturligt at det er ham der styrer det. Jeg er til gengæld vildt entusiastisk og får mange ideer på én gang. Jeg laver markedsføring, design og generelt alt det kreative. Vi sparrer meget med hinanden omkring de ting vi laver og vi er et rigtig godt team. Jeg elsker at arbejde med Moodvibes, fordi det hele tiden handler om at sprede glæde til så mange som muligt. Når glæde er formålet så bliver man bare glad af at gøre det. Vi lancerede webshoppen i august 2014 og det går godt. Men indtil videre arbejder vi begge ved siden af. Jeg arbejder deltid og Jeff arbejder fuldtid. Vi bruger aftener og weekender på at arbejde med Moodvibes og jeg ønsker og tror på at det på et tidspunkt bliver en fuldtidsbeskæftigelse. Som Martin Luther King har sagt; “Take the first step in faith. You don’t have to see the whole staircase, just take the first step.” Det karakteriserer vores filosofi og arbejde med Moodvibes, vi stoler på vores mavefornemmelse.

4. På Jeres hjemmeside ser jeg ikke umiddelbart nogen mærkningsordning, der tilkende giver at der er tale om økologisk/organic handel. Kan du komme ind på hvorfor?

Grunden til at vi ikke har en mærknings ordning på hjemmesiden er fordi at der er et led imellem os og producenten. Vi får vores tekstil fra Neutral. Neutral har 6 certifikater som du kan se her. Certifikaterne er din garanti på at dit nye produkt er blevet fremstillet i henhold til de højeste etiske og miljømæssige standarder. Certifikaterne dækker over hver eneste del af produktionen og sikrer at dit tekstil er lavet med hensyn og respekt for mennesker og planet.

MV organic

5. Har du nogen gåde råd til hvad man skal kigge efter, når man shopper økologisk tøj?

En ting man skal være opmærksom på er at økologisk tøj også varierer i kvaliteten, lige som alt andet tøj. Vores første parti af økologiske T-shirts var af mindre god kvalitet, men det er en chance man tager når man bestiller over nettet og ikke kan røre ved produktet fysisk. Vi har nu en anden leverandør og de T-shirts vi sælger nu er kraftigere, de holder formen og trykket bliver ved med at se nyt ud.
MV sortiment
Hvis man ønsker premium kvalitet må man også betale for det og det koster bare lidt ekstra når det er økologisk bomuld og fair-trade. Prisen er generelt et godt parameter at gå efter, man får hvad man betaler for og hvis man gerne vil have god kvalitet, må man også være parat til at betale for det. De penge man bruger er en stemme for den verden man ønsker at leve i. Hvis man gerne vil ud i fysiske butikker og shoppe organisk tøj så har de store tøjmærker som H&M, Gina Tricot og NIKE også organiske tøj linjer. Vi har netop fået helt plain T-shirts uden tryk. Jeg synes det er lækkert at have en helt simpel hvid og sort T-shirt i garderoben. De er tidsløse, kan bruges til alt og er perfekte hvis man har en lille tøjkrise 🙂

Hvor var det godt du læste med! Tænk hvis du blev klogere, det ville gøre mig stolt! Som altid, håber jeg at du kommenterer på indlægget, eller sender mig en mail på riisom@gmail.com hvis du har spørgsmål. Du kan selvfølgelig også ringe mig på 31166524, sende SMS eller skrive til mig på facebook.

Vi ses igen næste Torsdag kl. 19.30 her på bloggen!
Med økologisk Hilsen Alice

Reklamer