Tags

, , , , , , , , ,

Når det kommer til Økologi er svaret: for det meste, ja!

Du har ret, det er ikke første gang jeg skriver om emnet. Du kan genlæse min artikel om det danske Ø-mærke og det europæiske Grønne blad her.

Danmark

Hvori består forskellen på EU og Danmark?

Denne gang vil jeg eksemplificere med kobber. Ja, kobber har ikke meget med økologi at gøre i dansk sammenhæng. Det er der mange andre bekæmpelsesmidler, der heller ikke har i danske øjne. Ikke desto mindre, så er det i europæisk sammenhæng helt ok at sprøjte sin produktion med kobber i nogle europæiske lande og ved om-emballagering i Danmark, har du ret til at få det danske Ø-mærke. Det skriver folketidende.dk i en artikel du kan læse her.

Artiklen mangler proportioner

Hvad der ikke står i artiklen er hvor meget af den ikke danske-men-stadig-økologiske frugt, der egentlig er sprøjtet med kobber og andre kemikalier vi ikke tillader i Danmark. Jeg mener: det kan godt være denne smutvej for afsætning findes, men det er ikke bevist at nogen bruger den. I artiklen står der at 40% af den frugt vi sælger i Danmark er ikke-dansk, men det siger ikke i sig selv noget om hvorvidt det er sprøjtet med f.eks. kobber.

Hvad vil EU?

Vores nuværende fødevareminister, Dan Jørgensen, har begyndt sin karriere i EU og arbejdet der mange år for miljøet inden Helle Thorning-Schmidt bad ham om at komme hjem til Danmark og blive minister. EU’s grundprincip er at lande der indgår i fællesskabet, skal have en fordel på det europæiske marked. Derfor er det også vigtigt at de deltagende lande respekterer de andre lande i EU’s produkter og ikke forsøger at fremhæve sine egne. I den ovennævnte artikel udtaler en mand ved navn Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti, at man godt kan “prøve” ved domstolen om vi kan nægte at komme det danske Ø-mærke på udenlandsk økologi. Hvis man gjorde det, ville vi som danske forbrugere bare skulle kigge efter det røde Ø-mærke, når vi handler.

EU

Hvad skal du og jeg gøre?

Hvis dette ændres, vil vi for fremtiden bare skulle kigge på vores varer, om det bærer det danske Ø-mærke. Indtil da, må vi kontrollere at varen på det europæiske Grønne Blad har betegnelsen “DK”.

IMG_0833

Tak fordi du læste med! Jeg glæder mig til at høre dine kommentarer så hold dig ikke tilbage. jeg vil opfordre dig til at dele dette indlæg på de sociale medier du benytter. Du kan bruge knapperne herunder!

Husk at se med på i næste uge Torsdag kl 19.30

Med økologisk Hilsen, Alice

Advertisements