Tags

, , , , , , , ,

Sidste uge postede jeg et link til en artikel der handler om at Økologisk opdrættede svin ikke mærker noget særligt til dyrevelfærd. Til sidst i artiklen er der en afstemning hvoraf det fremgår at danske forbrugere køber økologisk af hensyn til dyrevelfærd, snarere end hensyn til smag. Efter jeg selv havde afstemt tog jeg et screenshot for at vise dig hvad undersøgelsen viste:

Hvorfor køber du økologisk

 

Jeg synes resultatet er et udtryk for en romantisk forestilling om hvordan samfundet hænger sammen. I min tidligere artikel forklarer jeg at vi mennesker styrer jorden og lad mig bare gøre det tydeligt: jorden er indrettet af hensyn til homo sapiens’ liv. Som et eksempel på dette kan jeg trække eksemplet med en ko frem.

Dyrevelfærd som begreb

Hvad er dyrevelfærd? Hvis du mener at koen skal have det godt mens den lever, kan jeg informere dig om at konventionelle køer såvel som økologiske hele deres liv gøres drægtige for at deres yver skal være fyldt med mælk, som vi drikker. Er det at have det godt? Hvis du mener at en ko skal have et langt liv, altså hvis du går op i kvantitet, kan jeg fortælle dig at en konventionelt opdrættet ko lever i snit 5 år og en økologisk ko lidt over 5,5 år (de tal har jeg fundet på Landbrug og Fødevarer’s hjemmeside). Kan du gætte hvor lang tid en naturlig ko, der ikke bruges til malkekvæg lever? 25 år, siger den kilde jeg finder på en hjemmeside for en forening for dyrs rettigheder. Selv hvis en ko i naturen normalt bare blev 15 år, ville vi stadig frarøve dem 2/3 af livet. Er det dyrevelfærd?

Derfor Økologi!

Min holdning er at alle levende væsener og andre naturlige processer er underlagt den præmis at de skal gavne menneskers liv. Efter min mening er økologi godt fordi det er bedre for kroppen at indtage færre unaturlige tilsætningsstoffer. En konventionel ko kan sprøjtes fuld af antibiotika og når vi spiser den, går det lige i vores krop. Det synes jeg er en frastødende tanke. Økologiske køer er underlagt en anden lovgivning og derfor skal du vælge økologi.

sammen kan vi gøre Danmark til et bedre sted at være. Hvis du har spørgsmål eller har du feedback som jeg kan bruge til at forbedre siden med, er jeg glad for at høre det. Du kan enten kommentere på indlægget, sende mig en mail på riisom@gmail.com, ringe mig på 31166524, sende SMS eller skrive til mig påfacebook.

Vi ses igen næste Torsdag kl. 19.30 her på bloggen!
Med økologisk Hilsen Alice

Reklamer