Aldrig mere single

Single i 4 år… Det har lært mig at jeg ikke vil leve uden en kæreste. Ingen at fortælle sine daglige små historier til, ingen at bygge en fælles historie med og ingen at glæde sig til fremtiden med.

Ændret status

Mens jeg stadig var single, skrev jeg en liste om hvad jeg ønskede en mand skulle være. Nu opdager jeg lidt efter lidt, at min dejlige kæreste (som jeg har kendt i snart ½ år) har en masse af de egenskaber jeg har ønsket.

Minderne banker på

Det er dejligt at være i et forhold, men jeg kan mærker at jeg har en masse utryghed og ængstelse indeni mig, som jeg pludselig skal forholde mig til. Jeg har en masse historie som bliver aktiveret jo nærmere min kæreste kommer på mig. På en måde føler jeg slet ikke min kæreste kender mig, Alice. Han ved godt hvor jeg arbejder og hvordan jeg forholder mig til mine kolleger; hvem mine venner er og at jeg spiser overvejende økologisk. Men Alice, som har set og oplevet en masse utrygge oplevelser kender han ikke. De begynder nu at dukke op og jeg kan ikke undgå andet end at tage stilling til dem.

Bevidsthed om udfordringerne

Tidligt fortalte jeg ham at jeg har haft nogle oplevelser hidtil i mit liv, som bidrog til min generelle utryghed. Jeg fortalte at jeg i udgangspunktet er utryg, og at tillid er noget, der skal bygges op. Detaljer har vi ikke været inde på, men han ved godt at jeg er ængstelig og arbejder med de minder.

Jeg arbejder på højtryk

For nyligt læste jeg en artikel der handlede om at hjernen fokuserer på det negative, og at det er noget vi er for-programmerede til. Det får mig til at tænke, at de negative oplevelser muligvis også er noget hjernen vender tilbage til, snarere end til de positive. Min hjerne tænker sjovt nok ikke meget på de positive oplevelser jeg har haft; og jeg har dog overvejende haft et rigtigt underholdende og oplevelsesrigt liv. I nogle tilfælde vender hjernen tilbage til positive minder, men så kombinerer den det lige med nogle negative minder, for at det hele ikke skal blive for lyserødt. Det påvirker i stor grad mit liv, og de seneste 5 års tid har jeg nærmet mig en bevidsthed om at jeg kan ændre det.

Fremtiden ser lysere ud

Ofte har jeg været fristet til et “quick fix” til at gøre det af med de udfordringer jeg har. Man kan opsøge en psykolog eller læse bøger om hvordan man lærer at elske sig selv (ja, og find selv på flere muligheder). Nu indser jeg, at det bare lader til at være en helt anden måde jeg skal lære på. En mere jordnær og mindre reaktionær måde. Det er min teori at jeg i min hverdag forsøger at skabe rare og trygge rammer, som kan bidrage til positive oplevelser, der kan udgøre en modvægt til mine tidligere negative oplevelser. At de handlinger jeg foretager mig, enkeltvist muligvis fremstår som uforståelige (jeg vil ikke komme op med eksempler), men tilsammen udgør et rum som for mig er et helle, og et sted jeg kan føle mig tryg.

Terapi i form af fred og kærlighed

De oplevelser jeg har, er i stor grad præget af ro og fred. Der er intet til at udrettet mirakler som med det virkelige liv som terapeut. Jeg stræber efter så mange positive oplevelser som muligt. Knus, kys, samtaler der udvikler og flere andre ting er blevet en stor del af min hverdag. Oplevelser, der skal ændre på min opfattelse af livet. Fra Knubs til Knus vil jeg næsten kalde det 😉

Sådan blev denne artikel til

I dag har jeg set 3 afsnit om O.J. Simpson og følte Nicole’s “smerte” ved at være i et forhold (hvis man må have lov at dramatisere lidt) helt på egen krop. Det fik mig til at mindes hvor mange overgreb jeg har set og selv været vidne til. Til sidst løb jeg mig en tur og kom hjem og ville skrive her på blog’en og var faktisk ret nedtrykt. Følte at mine tanker i begyndelsen af artiklen var negative og skammede mig (som jeg altid gør) lidt. Nu hvor jeg har skrevet artiklen, ser jeg anderledes på det. Jeg ser hvor flot hvor flot kroppen og psyken fungerer. Den forsøger at overleve og at undgå at spilde for meget tid på et liv plaget af tanker, der hæmmer mig. Den vil løse de udfordringer den ser og det gør den på en eller anden måde. Hvor føler jeg mig fri, nu hvor jeg ser at jeg er midt i en process, og jeg anerkender at handlinger jeg foretog mig pludselig giver mening 🙂

Reklamer